Historien

For mere end 50 år siden blev Tommeruphallen bygget og betalt af byens borgere og da den blev indviet 28. januar 1967 for en pris på ca. 750.000 kroner, var der mange, der med særlig stolthed kunne betragte værket.

De havde med egne næver været med til at bygge og nogle af dem i år forud gennemført alt forarbejdet. I dag kunne en idrætshal næppe blive til på denne måde, selv om behovet er nok så stort. Ambitionsniveauet er et andet. Tiderne har skiftet og folks indstilling er en anden.

For mere end 50 år siden

Skruer vi tiden tilbage, da den ene fynske idrætshal efter den anden skød op - bygget af frivillige kræfter, var engagementet åbenlyst. Projektets drivende kraft, Aksel Madsen, var dengang formand for gymnastikforeningen og siden halformand gennem mange år.

Forud tegnede frivillige borgere sig for 8000 arbejdstimer. Ingen stoppede, før hallen var færdig. Hallen er også delvis finansieret af borgerne ved husstandsindsamling og bowlerfester.

1328 borgere, hovedsagelig fra stationsbyen, havde givet tilsagn om arbejdskraft og/eller penge. I alt havde frivillige borgere tegnet sig for 8000 arbejdstimer, før spaden blev stukket i jorden i 1966. Lokale håndværksmestre bidrog med bla. en muret gavl, tømrerarbejde og materialer til favørpris.

Behovet for en ny idrætshal

Behovet for en idrætshal blev akut, da Frøbjerghallen var brændt i 1959, og det stod klart, at der ikke var ønske om at opføre en ny der. 30 indsamlere samlede 77.000 kroner ind. Flest i stationsbyen, men også fra borgere i Tommerup var der bidrag. Borgerforeningen havde forinden bidraget med 45.000 kroner til inventar. Og siden 1962 havde også de årlige, velbesøgte Bowlerfester givet penge i kassen til halprojektet. Kommunen skænkede godt nok grunden, men det var borgerne, der gennemførte projektet.

Men hvad var det, der fik så mange mennesker til at lægge så mange frivillige timer i halprojektet ?

Aksel Madsen, der dengang var bankfuldmægtig i Totalbanken, husker, at han tog forbi byggepladsen på vej til arbejde, tog derhen i sin middagspause og arbejdede igen med efter endt arbejdstid i banken.

- Dengang kendte alle hinanden, siger Mogens Enegaard.

- Vores generation havde en anden indstilling til det at yde for at nyde. Vores børn forstår ikke, at vi gjorde det. Det er noget samfundet skal tage sig af, siger Chresten Madsen, der dengang var formand for Tommerup Boldklub.
- Vi kridtede selv banen op og klippede og vedligeholdt den. Det var en selvfølge for os, i dag skal de næsten have penge for at spille, bemærker han.

Den med at yde og nyde er Aksel Madsen ikke helt enig i. 
- Idag arbejder både manden og konen ude, og når de kommer hjem er der børnene. De har ikke den samme tid til det, bemærker han.

Selv husker han, at hans kone, da de havde bygget svømmehallen syv år senere gjorde op, at hun havde set ham fire dage på et halvt år. Ville hun i kontakt med ham, måtte hun troppe op på byggepladsen med sønnen i barnevognen og datteren ved hånden.

- Vi tænkte ikke på, at det var arbejde. Vi hyggede os, siger Mogens Enegaard og ser tilbage på en tid, da der var sammenhold og mange venskaber blev knyttet.

- Men vi blev også trætte. Det var Tordenskjolds soldater dengang som i dag, men de er nok blevet færre, siger Aksel Madsen.

Svømmehallen blev det sidste frivillige projekt. Da værelsesfløjen, kom til, var det slut med selvbyggeriet.

Fyrtårn Tommerup

I dag står endnu en tilbygning og Tommerup Hallerne hedder nu Fyrtårn Tommerup. Til sammenligning med de tidligere byggerier, så var hal to projektet i 2007 til en pris på ca. 25 mio. kroner.

Fyrtårn Tommerup er nu et større idrætscenter midt i Danmark og er pejlemærket for kultur og idræt i området. Og huser til dagligt både bibliotek, musikskole og fitnesscenter og ikke at forglemme alle de foreninger, som flittigt bruger faciliteterne.